Sommerhus bevaret
Træspån og træbeklædning. Dette sommerhus har været hårdt belastet gennem de sidste 50 år, men får nu et nyt spåntag med bæverhaler i eg. Der er valgt en særdeles høj kvalitet fra Bondeskovgaard Savværk, som også har leveret træet til facadens beklædning.
Spånene står ubehandlede, mens træbeklædningen er grundet med linolie og efterfølgende behandlet med to lag linoliemaling. Efter montering gives en sidste behandling. Dermed forventes facaden at være godt beskyttet i mange år frem, dog med løbende vedligeholdelse.
Sommerhuset blev oprindeligt solgt som et nedrivningsprojekt, men bygherren har valgt at renovere det. Det vækker stor glæde, både på grund af husets bevaringsværdi og fordi den indlejrede energi fra den oprindelige opførelse hermed ikke går til spilde gennem nedrivning.
Praktisk information
Kunde
Privat
Type
Sommerhus
Status
Igangværende
Rolle
Arkitektfaglig
Projektleder
Troels Andersson Søe