Godthåbsvej 62 C-D på Frederiksberg
Opgaven blev udført på baggrund af en tilstandsvurdering, hvor der blev konstateret skader på ejendommens tag og gavl. Center for Bygningsbevaring vurderede, at tagets levetid med de rette reparationer kunne forlænges med maksimalt 10 år. Alternativet var en udskiftning af tagdækningen.
Det var væsentligt for kunden, at projektet blev tilrettelagt således, at større ekstraudgifter til byggeriet og stillads m.v. så vidt muligt kunne undgås. Byggesagen blev afsluttet inden for budgettet.
CfB’s ydelser omfattede forundersøgelse, projektering og udarbejdelse af udbudsmateriale, herunder opmåling på stedet, tegningsgrundlag, fagbeskrivelser, tilbudslister, udbudsbrev og kvalitetssikring m.m. Desuden stod CfB for byggestyring og tilsyn, herunder opstartsmøde med håndværkere, fagtilsyn, løbende økonomiopfølgning, anvisning af fakturaer samt månedlige opgørelser til bygherren og 1-års gennemgang.
Praktisk information
Kunde:
Ejerboligforening
Status:
Afsluttet, 2015-2016
Rolle
Arkitektfaglig. Forundersøgelse, udbudsmateriale, byggestyring og tilsyn.
Projektledere:
Anders Bæhr Nielsen